Powered By Blogger

11.12.2011

Sne, kulde og alt det der

At se de første snefnug, dale ned fra himlen, er virkelig et smukt syn. Jeg husker sidste år, hvor jeg stod og ventede på bussen. Det var koldt, og kulstort. Rent faktisk ramte et snefnug mig på næsen, og så kiggede jeg op mod en lygte, der havde et gulligt skær. Dér kunne jeg se vinterens første snefnug dale ned.
Man, eller for den sags skyld, jeg, bliver altid i godt humør, når sneen kommer. Så skal der nok blive hygget, med stearinlys i vinduerne, og varm kakao med skumfiduser i kruset.
Men faktisk ville jeg gerne undvære sne. Sne er fint, indtil ens støvler konstant bliver gennembløde, ens ryg gør ondt af snerydning i indkørslen, og man konstant skal vente på forsinkede busser og toge. –Fordi det igen kommer bag på DSB at det er blevet vinter.
Jeg synes vi har haft rigeligt med sne de sidste par vintre. Jeg kunne sagtens nøjedes med en vinter, hvor der kun var frost. Jeg synes ikke der findes noget mere smukt, end at alt er belagt med et lag frost, solen er ved at stå op, og der ligger et lille lag dis ved jorden.
Jeg mener, selvfølgelig er sne dejligt. ,,Ikke en rigtig vinter, uden sne’’. Og nej, det kan der selvfølgelig være noget om. Men der findes ikke noget mere trist, end når sneen er ved at smelte. Sjap over det hele. Skoene bliver ødelagte, og brunt sne ligger overalt, fordi det er ved at blande sig med mudderet. Så faktisk ved jeg ikke rigtig hvad jeg håber på.
Jeg tror, at jeg håber på en treugers tid med sne. Hverken mere eller mindre. Det er lige netop nok til at lege sneboldskamp, børnene kælke og alt muligt andet. Jeg mener, efter tre uger, er de fleste jo alligevel ved at være trætte af sne. Så lige op til jul, synes jeg, at der skal komme sne. Så kan det lige så fint forsvinde efter tre uger, og blive afløst af smukke frost-morgener resten af vinteren.
Men det er vist allerede blevet spået, at det vil blive hvid jul igen i år. Så må vi se, om de har ret.

Hvad med jer, hvad synes i? Håber i på sne i år? J