Du kender sikkert det, at du står ved et busstoppested, og venter på bussen. Det er koldt, og der er ikke længe, til du skal møde op. Du har din taske, og alt det du skal bruge. Det eneste der mangler, er bussen. Når bussen så, efter en tyve minutters tid, dukker op, er det eneste buschaufføren siger, er ,,undskyld ventetiden.’’ Det virker bare så useriøst. Jo, det er fint at sige undskyld, men hvorfor ikke bruge den energi, på rent faktisk at komme til tiden? For når man kommer for sent på arbejde, er det ikke noget med ,,undskyld ventetiden, bussen kørte ikke til tiden’’. Nej, så er det jo ens egen skyld, at man ikke har taget bussen før.
Det er heller ikke i orden, at folk ikke giver besked. Hvor mange gange, står man ikke og venter på en ven, der er forsinket. Det mindste de kan gøre er, at sende en sms om, at man ikke behøver at stå klar. Men som det er, kommer kommentaren bare ,,Undskyld ventetiden’’. Jeg, og for den sags skyld, sikkert også en masse andre, er ved at være træt af den kommentar. Jeg mener, det er vel et eller andet sted lidt respektløst at spilde andres tid. Som man siger, er det et spørgsmål om prioritering, at komme til tiden. Så skal man lige se de sidste tyve af filmen, inden man tager af sted, eller skal man smutte af sted, så man overholder den aftale, man rent faktisk har lavet? Jeg kender folk, der vælger det første. Prioritere det de selv gerne vil nå for et øjeblik, før den egentlige aftale. Jeg synes det er respektløst. Så må folk lade være med at lave en aftale, hvis de alligevel ved, at der er noget de vil se i tv’et.
Og der er jo simpelthen heller ikke noget mere irriterende, end at få af vide, at man bliver hentet mellem otte og ni. Man gør sig jo klar til klokken otte. Det dur jo ikke, hvis de kommer, og man ikke er klar, så de skal til at vente på én. Det er jo ikke høfligt. Men så sker der bare det, at de ikke dukker op, før klokken ti. Og det er bare ikke i orden. Slet ikke, når man ikke giver besked. Men som det så er, må man jo bare lære, at nogle folk ikke kan finde ud af, at komme til tiden. At halv fire, betyder klokken fem, og at snart, betyder om to timer.
Men alligevel må det da være træls, at være kendt for at være ’hende der altid kommer for sent’. Jeg tænker, det er da ikke et ry, jeg gad have?
Men ventetider i det offentlige, er noget af det mest uretfærdige. Hvor mange gange har vi ikke alle prøvet at side og vente på lægen. Ja i flere timer? Og når man kommer ind, så kommer ordene; ,,undskyld ventetiden’’, nogen gange efterfulgt af ,,vi har lidt travlt for tiden’’. Så har man lyst til at give igen, med en kommentar om, at så må de passe deres tider, og sætte mere tid af til hver patient, så folk ikke tager fri fra arbejde, og skal sidde i venteværelset, selvom de alligevel kunne have nået at være der, hvis de først kørte, når arbejdet var slut. Og ja, det mest groteske er vel, at hvis vi bare kommer fem minutter for sent, og lægen er klar, så er det en anden, der får vores tid.
Men jo, vi har vel alle nok lidt svært ved at vente. Det er vi, i vores tid, bare ikke bygget til. Jeg mener, hvor mange gange i gamle dage, har folk ikke måtte vente? Når de skulle sende et brev, tog det da tit flere dage at få svar. Men i dag griber vi mobilen, skriver en sms, en mail eller ringer til folk. Hvis folk så ikke svarer med det samme, så er det jo fuldstændig forfærdeligt. Hele idéen med mobilen er vel, at vi kan få fat i folk, når vi vil og hvor vi vil. Vi kan ikke vente på svar, vi skal have det med det samme. Så er det lige meget, om man afbryder personen i noget vigtigt. Vi skal have svar, og det skal være nu!
Men et eller andet sted, er det vel sundt at vente. Man lærer, at man ikke altid får, hvad man vil have, lige på det tidspunkt man vil. Og hvem ved, måske sker der noget helt fantastisk, fordi din bus var forsinket. Så ja, vi må bare lære at acceptere, at vores samfund i dag, er et ’’undskyld ventetiden’’-samfund. Det kan der ikke gøres noget ved. Og så vi må bare acceptere, at det ikke altid er os, der kommer i første række.
